Se vores handelsbetingelser
Ved køb af standardvarer, skaffevarer og egen producerede varer!

Handelsbetingelser
For alle typer køb

 

Handelsbetingelser for standardvarer

 
Hvad er standardvarer?

Standardvarer omfatter alle Peli Protector Cases, Peli Air Cases, Peli Storm Cases, Extreme Cases, Lightcases, Premium Aluminium Cases, Tool Cases, og Shell-Cases samt alt tilbehør til Peli produkter.

Er du i tvivl så ring eller skriv.

 
Hvad er leveringstiden?

Vi har mere end 15.000 cases på lager og har dermed et af Europas største lager af professionelle cases. Alle produkter du kan se på vores site, og som ikke varer produceret til ordre, er varer vi lagerfører. Vi kan således som nok de eneste i Danmark levere fra dag-til-dag.

Alle ordre der bestilles inden kl. 12.00 sendes samme dag og vil oftest leveres den efterfølgende dag. Du kan også vælge afhentning hos os i Herlev og afhente samme dag (Ring gerne i forvejen, så gør vi varen klar til dig)

Du kan altid se pris på fragten inden du køber. Dette kan ses hvis du lægger en vare i kurven. Så kan du efterfølgende få et prisoverslag på fragten.

Alle vores standardvarer er normalt på lager, hvis der er en fejl i vores lagersystem og varen mod forventning ikke er på lager, vil du blive kontaktet indenfor 24 timer og du har fuld ret til at fortryde dit køb.

 
Fortrydelse, Ombytning:

For alle vores standard produkter tilbyder vi 30 dages ombytningsret. Så har du fået en forkert størrelse eller fortyder dit køb tilbyder vi ombytning eller dine penge tilbage. Varen skal være som ny og i original emballage og uden nogen form for modificeringer.

Før du sender din vare retur så kontakt os via mail administration@flightcases.dk.

 
Kan vi garantere levering dagen efter ?

For alle vores standard varer leverer vi fra dag-til-dag. Hvis det er særligt vigtigt, at varen kommer næste dag, så ring 33214444 og giv os besked, så tager vi særligt hånd og din ordre.

 
Garanti

Vi tilbyder ubegrænset livsvarig garanti på alle Peli Produkter, herunder Peli Protector cases, Peli Air og Peli Storm Cases (Gælder ikke tilbehør). For at vi dækker garantien, så skal vi have tilsendt dit produkt til vores adresse og produktet skal være købt hos os. Har du ingen kvittering, så kontakt os og vi kan måske hjælpe dig med at finde din ordre i vores system.

Du betaler selv for fragten til vores firma og forsendelsen af dit nye produkt til dig selv fra os

For øvrige produkter tilbyder vi 1 års garanti ifølge købeloven.

 
Hvorfor kan man ikke købe som privatperson?

Vi har valgt udelukkende at servicere erhvervskunder og offentlige kunder. Ønsker du at købe et af vores produkter som privatperson, kan disse købes hos Custom Cases ApS, som er en ren online baseret virksomhed, med fokus på laver priser. Du kan købe online og til lave priser.

 

Betalingsbetingelser

 
Køb med kredit?

Vi sælger produkter og specialløsninger direkte til virksomheder og tilbyder op til 30 dages kredit (Kræver kreditgodkendelse).

For virksomheder kan du betale med betalingskort eller mod faktura. Du kan også ringe 3321 4444, eller sende din ordre via mail. (Bemærk mod faktura kræver det kreditgodkendelse). Alle priser er uden moms og andre afgifter,

Køber du med kort er der ingen kortafgift, ekspeditionsgebyr eller andet. Der bliver kun tillagt en evt. fragtomkostning. Priserne er dagspriser.

Køber du online og ønsker at købe med kredit, så foretag et køb og ved udtjek så vælg betaling med faktura. Så sender vi faktura på mail til dig.

 
Køb med EAN

Du kan købe med EAN nummer både via ordre og online. Ved online køb, så bestil via vores shop og ved udtjek, vælg køb med EAN-nummer

 

Handelsbetingelser for egen producerede varer og skaffevarer

 
Hvad er egen producerede varer og skaffevarer?

Alle vores Flightcases, IP-Cases, alle skumprodukter, skumplader, Charger Cases, Tool Cases m.m. er alle varer vi producerer selv, eller varer der kommer igennem vores produktion og er derfor omfattet af egen producerede varer.

Skaffevarer er produkter vi ikke lagerfører eller varer vi bestiller specielt hjem efter ordre og er særligt Zarges produkter, Plast Cases fra W.AG, Maxado produkter.

Alle lagerførte standard produkter, hvor vi har lavet skumindretning, eller modificeringer af en hver art er også omfattet af egen producerede varer.

 
Leveringstid på specialopgaver?

Leveringstid på Flightcases er normalt 2-5 uger og på specialindretninger mellem normalt 2-4 uger.

Har du brug for en hurtigere levering, så er dette også muligt. Kontakt os for yderligere information.

 
Fortrydelser og ombytning?

Vi lever af tilfredse kunder og vi er kendt for en meget høj service og fleksibilitet. Uanset hvordan du har lavet dit køb via ordre eller online og du fortryder dit køb på skaffevarer eller egen producerede varer, så kontakt os straks.

For varer vi har igangsat i vores produktion kan vi desværre ikke tilbyde nogen form for fortrydelsesret. For skaffevarer som vi har bestilt hos vores underleverandør, er der ingen fortrydelsesret

Det er derfor vigtigt, at du kontakter os straks du fortryder dit køb. Med straks mener vi samme dag du har lavet dit køb.

Ombytning af skaffevarer og egenproducerede varer er ikke mulig.

 
Forsinkelser

Vi lever af tilfredse kunder og vi er kendt for en meget høj service og fleksibilitet. Vi forsøger efter bedste evne at levere til den aftalte tid, som fremgår af din ordrebekræftelse. For vores egen producerede varer og produkter der indgår i vores produktion kan der ske forsinkelser. Dette kan skyldes manglende råvarer, sygdom, maskinnedbrud m.m. Hvis vi bliver forsinket mere end nogle dage vil vi tilstræbe at informere vores kunder om disse forsinkelser. Vi tilbyder derfor ikke ophævelse af køb ved forsinkelser

 
Hasteopgaver?

Er du sent ude og brug for en hasteopgave, så kontakt os via telefon 33214444. Så finder vi oftest en løsning

 
To Top
Seo Toolbar